Forløb

FRISK CENTER - Dit Center for Sundhed, med professionel genoptræning fra basalt til specialiseret niveau. Centeret vil indeholde et klienthotel, med plads til op mod 60 klienter, der kan visiteres til specialtræning i centret. Hotellets lejligheder opdeles i enheder, med tilhørende personalefaciliteter, dagligstue og spisestue.

Centret vil have plads til op mod 120 dagspatienter, som vil komme gennem hele dagstiden, deres base skal være i træningsområdet (Fitness, Wellness og Spa). Beboerne i FRISK CENTER fællesskabsbyerne vil såle- des kunne være dagspatienter.Rehabiliterings ophold kan finansieres ved egenbetaling, kommunal bevilling og betaling eller gennem for- sikringsbetaling. Der vil være fokus på høj faglighed og de nyeste maskiner indenfor genoptræning. 

I Danmark er der over 120.000 mennesker, som lever med en hjerneskade. Hjerneskaderne er for de kommet af apopleksi og for 47.000 er hjerneskaden erhvervet på anden vis. Hvert år indlægges der (iflg. Sundhedsstyrelsen) 20.000 voksne og 1.500 børn med et akut hjernetraume eller apopleksi. Det svarer til, at der hver evig eneste dag i Danmark, indlægges 55 voksne og 4 børn.

”Hvis den hjerneskadede får den rette genoptræning af førlighed og mental funktionsevne, samt rehabilitering, dvs. hjælp til så vidt muligt at genoptage sit tidligere liv, kan mange igen komme til at klare sig selv og fastholde et job”.


SPECIALISERET GENOPTRÆNING - AFGØRENDE FOR AT REDDET LIV KAN LEVES

For dem der bliver ramt af en hjerneskade, uanset årsag, er genoptræning afgørende for, hvordan de kommer videre i deres tilværelse. Uanset skadens omfang, placering, den ramtes alder eller hvor gammel skaden er, er genoptræning vigtig.

Det anbefales samtidig, at genoptræningen går i gang så tidligt som overhovedet muligt for at komme tilbage til samme niveau som tidligere eller til bedst mulige niveau. Der vurderes at være mellem 350 og 450 borgere der har behov for specialiseret genoptræning hvert år, og langt flere har behov for genoptræning på avanceret eller basalt niveau. Langt flere end der er genoptræningspladser til.

SÅDAN ARBEJDES DER MED REHABILITERING

FRISK CENTER - Dit Center for Sundhed arbejder evidensbaseret. Den metodiske tilgang bygger på forskningsresultater, kliniske retningslinjer, nationale vejledninger og anbefalinger samt erfaringsbaseret viden. Et træningsforløb tilrettelægges individuelt og målrettes den enkelte med udgangspunkt i:

·       En systematisk udredning af funktionsniveau

·       Genoptræningsplanen

·       Egen målsætning for forløbet hos FRISK CENTER­ - Dit Center for sundhed

FRISK CENTER - Dit Center for Sundhed sætter høje krav til dokumentation af indsatserne, der systematisk journaliseres. Der skal, hvor det er muligt, anvendes validerede redskaber til at måle på borgerens kliniske samt selvoplevede udvikling undervejs i forløbet. Ligeledes arbejdes der med undersøgelse af borgerens til- fredshed. Disse data bruges løbende til kvalitetsudvikling.

De terapeutiske rammer vil være kognitiv adfærdsterapi, der metodisk er veldokumenteret indenfor rehabilitering af hjerneskadede og til behandling af psykiatriske følgelidelser. Derudover vil neuropsykologi og neuropædagogik udgøre den fælles forståelsesramme.

FRISK CENTER er specialiseret rehabiliteringstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i fase III efter udskrivelse fra sygehus. Derudover er FRISK CENTER for borgere med behov for avanceret rehabilitering, samt borgere der i fase IV har behov for vedligeholdende træning. Nedenstående model illustrerer specialiseringsgraderne, samt hvilken lovgivning og publikation der danner grundlag for forløbet.